Kategori: Historie

  • 1991: Med Kivioq i Nordvestpassagen

    1991: Med Kivioq i Nordvestpassagen

    VIDEO [39:50]
    I 1991 forsøgte et tysk hold tv-folk ombord på KIVIOQ at sejle igennem den vanskeligt tilgængelige Nordvestpassagen, hvor så mange ekspeditionsskibe og eftersøgningsfartøjer frøs inde i 1850’erne.

    Her er en videoberetning fra 1991-ekspeditionens leder, Peter Milger:

    “Under vores ekspedition med Kivioq på Nordvestpassagen skete alt, der kunne ske på en ekspedition til Arktis. I begyndelsen af 1990’erne var klimaændringerne endnu ikke mærkbare. Flerårig is blokerede, også sommer og efterår, vandvejene for sejlads på Franklin-ruten. Henved hvert andet år skabte storme nogle isfrie kanaler.

    Man havde altså brug for held. Vores held begrænsede sig til det halve af Nordvestpassagen, men det indebar, at vi kunne kortlægge alle spor på Beechy Island denne gang. Både spor af Franklin-ekspeditionen og spor af eftersøgningstogtet 1852-1854, som ikke ligefrem var forfulgt af held.

    1852-ekspedition til Nordvestpassagen

    Ved begyndelsen i 1852. Fra London, 15. april: Skibene ”Assistance og Pioner” under Sir Edward Belcher (Øverstbefalende) og Sherard Osborn. Når til Beechy Island i august og trækker fra Wellington Channel nordpå. “Resolute” og “Intrepid” under Henry Kellet og F. L. McClintock. De kommer frem til Beechy Island i august og fortsætter til Melville Island mod vest. Der skal de, frem for alt lede efter ”Investigator” og “Enterprise”, fra hvilke, der i mere end to år ikke forelå nogen nyheder.

    “North Star” blev liggende ved Beechy Island som base for eftersøgningsflåden.

    I begyndelsen af september 1852 var ”Resolute” på slæb af ”Interprid” i stand til at trænge langt mod vest til Winter Harbor. De finder ingen spor af Franklin. Ved andet anløb finder en slæde-søgeenhed ved Winter Harbor en besked fra McClure med den indefrosne ”Investigator”s position ved Banks Island. Mandskaberne blev hentet med slæder, og efter tre overvintringer var ingen undsluppet sultedøden. De havde ellers klaret sig nogenlunde, men i 1853 frigjorde isen ikke søgeskibene.

    Hjemrejsen

    I april 1854 gav Belcher ordren til at opgive ”Intrepid” og “Resolute”. I 14 dage har mandskabet kvaler med slæder til Beechy Island. Kun “North Star” er tilbage, idet  Belcher jo måtte opgive “Assistance” og “Pioneer” oppe nordpå. Mandskaberne fra seks søgeskibe står over for en meget trang tur hjem på ”North Star”, som er indefrosset i en truende position. I begyndelsen af august begynder matroserne, under stort besvær, at skære en kanal i isen. Citeret fra Inuit-tolken Miertsching: “Den 26 August … Hurra!.. lykkedes det endelig, med svag vestenvind at stævne fri og begive sig mod den længe ventede hjemstavn. Mandskabet på 278, fra seks skibe var stuvet sammen på ét og det var hårdt, men Admiralitetet havde gjort hvad de kunne for mandskabet.

    Officer McDougall: “Vi så to skygger på Cape Riley, som viste sig at være “Talbot” og “Phoenix” Vi mødte dem med jubel ..”

    Rejsen til England forløb uden problemer. Besætningen på “Investigator” havde tilsyneladende, som de første, gennemkrydset en passage og som de første i fem år rundet det amerikanske kontinent. McClure kunne dermed indkassere en del af den fremsatte beløning.

    Konklusion: “Praktisk taget ikke passérbar”

    Lady Franklin protesterede: John Franklin havde måske opdaget en nordvestgående passage før. Hun beordrede kaptajn McClintock at fortsætte søgningen med “Fox” i syd. Og hendes ordre skulle adlydes.

    Status: 32 omkomne på Franklin-eftersøgningen. På Beechy Island dør endvidere en anden sømand fra “Investigator”.

    Miertsching: “Hans lig blev begravet ved siden af de tre Franklins grave. Han efterlader i England en enke og fire små børn … ”

    Sir Belcher lod rejse et monument til minde om de, der omkom i eftersøgningerne. Deres antal beløb sig til 32 . Ti mænd var siden 1852, under Belchers kommando, omkommet. Fem skibe var blevet opgivet i isen. Slædehold havde søgt, kortlagt og taget  tusinder af kilometer kyst i besiddelse.

    En passage var nu kendt, men den var praktisk taget ikke passérbar … Siden fundene på Beechy Island i 1850 er der ikke fundet det mindste spor af den tabte Franklin-ekspedition.”

    Oversættelse: Jesper Bech Larsen

  • 1921-1924: Sagnfiguren KIVIOQ og Knud Rasmussen

    1921-1924: Sagnfiguren KIVIOQ og Knud Rasmussen

    Sagnfiguren KIVIOQ har sit navn fra de gamle arktiske fortællinger, hvor Kivioq er en evig Inuit vandringsmand.
    Han rejser med hundeslæde og kajak, eller han bæres af store fisk. Hans overnaturlige kræfter tillader ham at overvinde alle former for forhindringer på sine rejser i hele Arktis.

    Kivioq har ifølge sagnene levet i lang tid og har haft mange liv. Knud Rasmussen hørte disse sagn, både som barn i Grønland og på polarekspeditionerne. Nogle af sagnene har Knud Rasmussen gengivet i rejseberetningen “Fra Grønland til Stillehavet” (Lindhardt & Ringhof) om Rasmussens 5. Thule-Ekspedition.

    Læs her – med tilladelse fra forlaget – Den udødelige Kivioqs Æventyr

    Den 5. Thule-ekspedition, der foregik i årene 1921-24, blev den mest berømte og betydeligeste af dem alle. Her realiserede Knud Rasmussen sin storslåede plan om at udforske og dokumentere inuitstammer på strækningen fra Grønland over Canada helt til Stillehavet. Deltagerne var bl.a. Peter Freuchen, etnografen Kaj Birket-Smith, arkæologen Therkel Mathiassen og en gruppe polareskimoer, hvis praktiske viden og arbejde var en vigtig forudsætning for rejsens gennemførelse.

    Seks danskere og fem grønlændere deltog i de første år, hvor ekspeditionen havde fast base på ‘Danskeøen’ i Hudsonbugten i en lille hytte kaldet ’Blæsebælgen’. Knud Rasmussen og de to grønlændere Arnarulunnguaq og Miteq rejste alene videre mod Sibirien. Undervejs fik de følgeskab af fotograf Leo Hansen.

    På den tre år lange rejse blev en strækning på 18.000 km tilbagelagt med hundeslæde. Undervejs indsamlede Knud Rasmussen myter og sagn samt omkring 20.000 genstande, som kom til at danne grundstammen i Nationalmuseets fornemme samling indenfor denne emnekreds.

    Ekspeditionen påviste, at der blandt den oprindelige inuit-befolkning tværs over Arktis findes en fælles kultur, fælles traditioner og et fælles verdensbillede. Knud Rasmussen blev for sin indsats udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet.

    Sagnfiguren Kivioq i streg

    Akvarel af den grønlandske kunstner Aron fra ca. 1860. Akvarellen illustrerer sagnet om Kivioq. Sagnet handler om sagnfiguren Kivioq og den livslange rejse, som han begiver sig ud på i fortvivlelse over sin kones død. Han vender hjem til bopladsen som en gammel mand og ser som det første sin søn, der står på ryggen af en fanget hval. Som et grædende barn havde han forladt ham, han fandt ham igen som fanger, stående på en hval. Legenden er berettet af Peter Motzfeldt fra Julianehåb, og sagnet ledsages af fire akvareller af Aron.

    Kilde:

    Peter Kühn-Nielsen: Aron fra Kangeq i Den Store Danske, Gyldendal. Citeret 25. marts 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40427

    GemGem

    GemGem

    GemGem