Knud Rasmussen blev født i Jakobshavn (Ilulissat) i Grønland den 7. juni 1879. Hans far var sprogforsker og præst Christian Rasmussen og hans mor grønlandsk fødte Lovise Rasmussen. Knud Rasmussen voksede op i Jakobshavn og gik i skole her, til han var 12 år. Han havde grønlandske kammerater og blev gennem dem fortrolig med det grønlandske sprog og grønlandsk kultur.
Knud lærte også at håndtere både jagtvåben, kajak og hundeslæde. Disse kompetencer fik uvurderlig betydning for hans senere ekspeditioner.
Rasmussen blev som 12-årig sendt til Danmark, hvor han blev student og tog filosofikum i 1900. Samme år traf han Ludvig Mylius-Erichsen, hvilket førte til, at de to sammen med maleren Harald Moltke og Jørgen Brønlund deltog i Den Litterære Ekspedition 1902-04 langs Grønlands vestkyst og over Melville Bugt op til Thuledistriktet.
Knud Rasmussen får smag for ekspeditioner
I 1905 undersøgte Rasmussen mulighederne for rensdyrhold i indlandet mellem Godthåbsdistriktet og Disko Bugt, 1906-08 opholdt han sig igen blandt Thuleeskimoerne, og i 1909 berejste han atter vestkysten, denne gang på Indenrigsministeriets vegne for at orientere befolkningen om landets styrelse.
I Thule grundlagde han i 1909 en missionsstation og i 1910 sammen med Peter Freuchen og på privat basis tillige en handelsstation, der samtidig skulle være udgangspunkt for fortsat ekspeditionsvirksomhed. Denne station blev senere købt og videreført af den danske stat.
Thule-ekspeditionerne
I 1912 ledede Rasmussen Den 1. Thule-ekspedition, hvor han og Peter Freuchen krydsede indlandsisen til Danmark Fjord i et forgæves forsøg på at finde nyt om det forsvundne makkerpar Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen fra Alabama-ekspeditionen. Herefter returnerede de til udgangspunktet Thule.
I 1916-18 stod Rasmussen i spidsen for Den 2. Thule-ekspedition til Nordgrønland, i 1919 Den 4. Thule-ekspedition til Østgrønland, 1921-24 hans største og mest betydelige ekspedition, Den 5. Thule-ekspedition, der berejste hele nordkysten af Det Amerikanske Kontinent, og endelig 1931-33 Den 6. og 7. Thule-ekspedition, der begge gik til Østgrønland, og hvorfra han vendte syg hjem.
Forfatteren Tom Kristensen bistod i en årrække Knud Rasmussen med redigeringen af dennes bøger og tolkede i dagbladet Politiken Danmarks og Grønlands følelser ved Knuds død den 21. dec. 1933 i sit digt Det er Knud, som er død!
En folkehelt
Med sin grønlandske baggrund vandt Knud Rasmussen i enestående grad befolkningens tillid og hengivenhed, hvor han end kom frem.
Han talte sproget flydende, var uovertruffen som slædekører og levede under sine rejser blandt grønlændere og andre inuit som en af deres egne. Det muliggjorde et grundigt videnskabeligt studium af hovedparten af de arktiske folkeslags levevis og kultur; det blev publiceret i en lang række skøn- og faglitterære værker, bl.a. Myter og Sagn fra Grønland, 1-3 (1921-25), Fra Grønland til Stillehavet, 1-2 (1925-26) og i skriftrækken Report of the Fifth Thule Expedition 1921-24, 1-10 (1927-88).
Rasmussen blev æresdoktor ved Københavns Universitet i 1924, og hans bolig fra 1917 i Hundesteds nordlige udkant er i dag indrettet til museum.
Også folkeligt havde Knud Rasmussen stor betydning og blev efterhånden nærmest en folkehelt. Samtidig blev Danmark gennem ham stærkt etableret som polarforskernation. Hans indsats er en del af årsagen til, at Østgrønland tilfaldt Danmark ved Den Internationale Domstol i Haag i 1933 som afslutning på konflikten med Norge om Østgrønland .
I 1963 opstilledes på Strandvejen ved Hvidørepynten en stor statue af Knud Rasmussen udført af Povl Søndergaard. På statuens sokkel er samtlige ekspeditioner nævnt.
Kilde: Ole Ventegodt: Knud Rasmussen i Den Store Danske, Gyldendal.
Knud Rasmussen i Hundested
På hovedgaden i Hundested har Torvald Westergaards buste af Knud Rasmussen sin faste plads.
I dag er Knud Rasmussens Hus i Hundested museum. Huset blev opført i 1917 som Rasmussens arbejdslokaler.
I 2004 blev Knud Rasmussen Selskabet oprettet. Det er en forening, der beskæftiger sig med Knud Rasmussens liv og levned. Selskabet har en hjemmeside og udgiver et medlemsblad, Slædesporet med et oplag på 300.
I 2008 blev Knud Rasmussen-klassen, en ny skibsklasse i Søværnet designet til arktiske forhold, opkaldt efter polarforskeren.
Knud Rasmussen i Grønland
Hvis du som turist eller handelsrejsende kommer til Ilulissat, skal du naturligvis besøge Knud Rasmussen Museet, der er indrettet i polarforskerens barndomshjem.
Lidt længere nede af Grønlands vestkyst ligger Sisimiut, hvor Knud Rasmussen Højskolen blev indviet den 3. juli 1962. Højskolen udgør en tiltrængt sluse til videreuddannelse for unge fra yderområderne i Grønland. Højskolen er også noget nedslidt, men det gør skolens vennekreds en ihærdig indsats for at lave om på.
Knud Rasmussens navn nævnes ikke direkte i forbindelse med den ny nordatlantiske gymnasieklasse med 50 elever, som deler deres studietid imellem gymnasier og studieboliger i henholdsvis Danmark (Gribskov), Færøerne, Island og Grønland. Men polarforskerens ånd genkender vi og anerkender vi i projektet.
“Har du aldrig oplevet det? Dette, at man aner, at man er på vej til det store?
Det begynder som en svag susen for ørerme, og man lytter, angst for at den skal tie; men den vokser, tonen, og den kommer inde fra de skjulte kræfter, som endnu venter på dig, fordi du ikke forstår dem. Det er din fremtid, din manddoms reserve, der gror!
Og den stiger, tonen, stiger som et hav, der rejser sig, stiger som et varsel om det store crescendo, der engang skal sprænge din skæbne, hvis d er for svag …
Hører du det? Lud dig frem og lyt, so hvalen, der vejrer orkanen, mens det endnu er legende solblink.
Å, det er livet, som kalder.”
Skrevet af Knud Rasmussen i 1905