Knud Rasmussens ekspeditionsskib er kommet til Hundested, hvor det har fast havneplads i foreløbig et år. Formålet med at at få Kivioq i havn netop her er i første omgang at give skibet en tiltrængt overhaling – slibning, bundskrab, maling og lak (træolie).
Der er mange andre arbejdsopgaver på listen, men det der især trænger sig på, er – i nævnte rækkefølge:
Kajvagt
Opdateret: Vi har nu dækket de fleste ugedage ind, bortset fra søndage og mandage. Hvem er frisk?
Du bor i gå- eller cykelafstand af Hundested Havn og kan tage hver en ugentlig rundering ved og på skibet. Se nærmere beskrivelse og tilmelding her
Træskibskyndig
Vi skal bruge en træskibskyndig, som kan gå skibet igennem snarest og slå fast, hvad der skal gøres og i hvilken rækkefølge. Når dette skridt er fuldført, indkalder vi en række små arbejdssjak, der på skift kan udføre de beskrevne håndværksopgaver.
Skippere
Vi har foreløbig én skipper iblandt os, men vi vil gerne opbygge en gruppe af skippere og bedstemænd, som kan dække hinanden ind, når skibet skal ud at sejle og det ikke lige passer med kalenderen.
PR-kyndige
Vi vil gerne snarest sammensætte en gruppe af PR-kyndige i forskellige aftapninger: F. eks. en som er Halsnæsmester i at sælge medlemskaber og sponsorater; en som er Halsnæs-mester i sociale medier; en som kan noget med bannere og plakater og så videre.
Og så videre
Der er flere arbejdsopgaver på vej – både for professionelle og frivillige. De bliver alle slået op på denne hjemmeside. Hold udkig!