Vil du være med til at sikre, at Knud Rasmussens sidste ekspeditionsskib KIVIOQ bliver en Hundested-attraktion, så er muligheden der den 25. januar på Halsnæs Bryghus.
Her holder den nystiftede forening KIVIOQs VENNER HUNDESTED sit første info-møde for alle interesserede. På mødet vil bestyrelsen give en aktuel status, gennemgå vedtægterne og orientere om det videre arbejde med projektet.
Herefter vil der blive mulighed for at tegne enten medlemskab eller sponsorat. Kontingentet for 2018 er sat til 500 kroner. På mødet kan du betale kontant eller med MobilePay, hvorefter der udstedes et medlemsbevis.
Informationsmøde om Kivioq-projektet og foreningen Kivioqs Venner Hundested,
torsdag den 25. januar kl. 17.00 – ca. 18.30 på Halsnæs Bryghus, Hundested Havn
Efter mødet kan man nyde et a la carte måltid eller en virkelig lækker buffet som Bryghuset har tilbudt at
trylle frem med fisk, kød, skønne salater, saucer, variationer af kartoflen mm.
Pris 185,- kr. pr. person ved bestilling sammen med tilmeldingen til mødet.