april 18, 2019

Generalforsamling 2019: Kivioq halverer medlemskontingent

0  KOMMENTARER

Generalforsamlingen 2019 i Kivioqs Venner Hundested 3. maj bragte endnu ikke Knud Rasmussens ekspeditionsskib Kivioq til kajs i Hundested. Men foreningen har fået fortsat forkøbsret til skibet, og nu arbejdes der målrettet på at få finansieringen på plads.

Deltagerne i den første ordinære generalforsamling er sikre på, at det nok skal lykkes i samarbejde med flere danske velgørende fonde, som bestyrelsen nu indgår i drøftelser med.

Til gengæld bragte generalforsamlingen fornyelse på medlemssiden, hvor prisen på et årskontingent blev sat ned fra 500 kroner til 250 kroner.

“Vi skal ikke være en opsparingsforening,” siger formand Per Makwarth.

“Vi skal have lige akkurat den økonomi, som det kræver at komme i mål med at finde finansiering til overtagelse af Knud Rasmussens ekspeditionsskib. Og det kan vi med den ny kontingentsats.”

Nordatlantisk medlem

Fornyelse var der også ved punktet valg til bestyrelsen, hvor Lotte Mundus, Gribskov, og Aksel Bjørke, Fredensborg, stillede op og blev valgt.

Næstformand Jens Henriksen genopstillede ikke og blev dermed heller ikke valgt. Det gjorde til gengæld formand Per Makwarth, Hundested, sekretær Erik Turley, Hillerød, og bestyrelsesmedlemmerne Bonnie Jensen, Nuussuaq, Michael Nagel, Helsingør og Carsten Legaard, Hillerød.

Nyvalgte Lotte Mundus er tilknyttet til Nordatlantisk gymnasieklassepå Gribskov Gymnasium i Helsinge. Lotte har boet i Grønland i en del år og  har også arbejdet som projektleder og koordinator ved de gymnasiale uddannelser i Grønland, Sisimiut. Valget af Lotte til bestyrelsen kommer helt sikkert til at styrke foreningens nordatlantiske engagement.

Nyvalgte Aksel Bjørke er nyligt pensioneret konsulent (økonomi, IT og ledelse) hos energiselskabet Ørsted. Han er desuden bidt af en gal træskibsentusiast og har duelighedsbevis.

I dagene før og efter generalforsamlingen har flere medlemmer henvendt sig til bestyrelsen og tilbudt deres hjælp med både det ene og det andet. Det er meget, meget positivt.

Kivioq kommer på besøg

Kivioq deltager i Hundested Træskibstræf den 6. – 7. juni. Her forventes at deltage ca. 40 bevaringsværdige træskibe, heraf mange sejlførende. Skibene er  alle medlemmer i Træskibs Sammenslutningen. I den forbindelse holdes der Åbent Skib ombord i Kivioq for alle interesserede den 5., 6., og 10. juni om eftermiddagen 14-18.

Repræsentanter fra Kivioqs Venners bestyrelse vil være ombord for at fortælle om skibets historie og om projektet med at få Kivioq permanent til Hundested.

I den forbindelse vil der også være mulighed for at støtte projektet med et aktivt eller passivt medlemskab, baseret på det nye reducerede kontingent.

Her kan du læse og downloade

Referat fra generalforsamling 2019

Formandens beretning

Regnskab 2018

Foreningsbudget 2019

Orientering om kontingentfornyelse

Billeder fra generalforsamlingen. Klik på et og se i stort format

[envira-gallery slug=”generalforsamling-2019″]


Tags


{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>