marts 12

Hundested Havn bliver frihavn for træskibe

0  KOMMENTARER

Hundested Havn har besluttet at blive frihavn for træskibe under Træskibs Sammenslutningen. Det har sammenslutningen straks kvitteret for ved at placere et træskibstræf i Hundested Havn den 6. og 7. juni på vej til det traditionelle Pinsestævne i Holbæk.  Nogle skibe vil ankomme nogle dage før, og det forventes, at mange skibe vil ligge samlet langs Nordmolen i løbet af torsdag den 6. juni. Her vil der blive rig mulighed for at nyde synet af de smukke gamle skibe og få en snak med besætningerne. Om aftenen står menuen på skipperlabskovs ad libitum for skibenes besætninger i Spisehuset Knud. 

Der er stor mulighed for at Kivioq kommer til Hundested i denne omgang, det vil vi holde jer orienteret om!

Når skibene sejler hjemad Pinsedag og 2. Pinsedag, vil Hundested igen blive besøgt af smukke gamle træskibe, hvilket harmonerer fint med Time Winder veterantræffet på Grønnessegård.

Baggrunden for træskibstræffet er, at Hundested Havn har besluttet at være frihavn for Træskibs Sammenslutningens medlemsskibe her i 2019, fortæller havnefoged Søren Brink. Han oplyser endvidere, at der lagt op til en permanent TS frihavnsaftale, hvis ordningen bliver godt modtaget og Hundested bliver flittigt besøgt af bevaringsværdige skibe resten af året til glæde for Hundesteds turister, borgere og erhvervsliv.

Frihavn for træskibe er win-win

Hundested havns beslutning om at blive frihavn for Træskibs Sammenslutningens fartøjer er en vind-vind-situation for Træskibs Sammenslutningen, havnen, havnens aktører og byens erhvervsliv,  udtaler Per Makwarth. Per repræsenterer i samarbejdet Kivioqs Venner Hundested, er personligt medlem af Træskibs Sammenslutningen og er desuden initiativtager til træskibstræffet.


Tags


Du vil måske også gerne læse disse?

Bestyrelsesmøde 8. juni 2021 – videomøde

Bestyrelsesmøde 8. juni 2021 – videomøde

Nu indkaldes til generalforsamling

Nu indkaldes til generalforsamling
>