KIVIOQ konstruktionstegning

Polarforskeren dr. Knud Rasmussen fandt sit ønskeskib i 1932-33 på K. Andersens Skibsværft i Frederikssund.
KIVIOQ er en hajkutter, bygget eg på eg og oprindelig forstærket udvendigt med kobberbeklædning til issejlads.
Skibet er galeaserigget med et begrænset sejlareal, der primært anvendes som støttesejl. Motoren var oprindelig en 71 HK Tuxham, 2 cyl. Den er udskiftet til en 180 HK Detroit. Forbrug ca. 7 liter diesel i timen. Der er to tanke på hver 1.000 liter.
Vandtanken rummer 1.000 liter.
Ekspeditionsskibet var oprindelig indrettet med 6 køjer for og midtskibs samt 2 køjer i agterkahytten.

Mål iflg. Dansk Skibsregister:

Længde: 14,41 m.
Bredde: 4,36 m.
Dybde: 1,62 m.
BRT: 18,7
NRT: 8,84.

Om skibsværftet

Frederikssund Skibsværft blev grundlagt omkring 1880 af byens lodsformand H. Andersen, 1829-1915. Værftet blev drevet H. Andersen sammen med sine to sønner, der efter stifterens død fortsattes af hans søn, Kristian Andersen, 1865-1943, der i 1917 ændrede firmastrukturen, så det blev et aktieselskab, Frederikssund Skibsværft.

Blot fem år senere, i 1924, var alle aktier tilbagekøbt af K. Andersen. Ved hans død i 1943 blev værftet igen et aktieselskab, og i 1950 var værftet ledet af direktør T. Kongsted, født 1889.

Værftet havde indtil 1917 produceret 550 fartøjer, hvoraf to tredjedele var dæksbåde med motor, heraf alene til Island 365 både. Efter 1917 blev der anlagt en ny værftsplads på forstranden ud for det gamle værft. Der blev indrettet ophalerbedding samt tre byggebeddinger. Dermed var der åbnet for bygningen af større fartøjer, og den første køl til en 4-mastet motorskonnert blev lagt i april 1918, og denne samt et søsterskib blev leveret i 1918 og 1919.
[Dansk Skibsbygning, 1920-11-01 p.41ff.]

Forretningsplan for hjemtagelse

ekspeditionsskibet Kivioq til Hundested – forretningsplan 1

Klik på grafikken og få den op i læsbar størrelse.

Forretningsplan for klargøring og drift

ekspeditionsskibet Kivioq til Hundested – forretningsplan 2

Klik på grafikken og få den op i læsbar størrelse.

 

GemGem

GemGem

GemGem

>