december 6, 2017

Fuldt hus til Kivioq-møde på Cafe Proviant

0  KOMMENTARER

44 Hundested-borgere mødte søndag den 3. december frem i Cafe Proviant for at høre nærmere om projekt Kivioq til Hundested. Det må betegnes som en succes, for 44 gæster er alt, hvad der kan klemmes ind, når der også skal være plads til kuvertopdækning og julefrokostbuffet.

Søndagen bød også på fernisering. I resten af december måned udstiller den lokale billedkunstner Tina Rosenberg malerier i Cafe Proviant, iblandt dem en stribe nye malerier inspireret af en nylig rejse til Grønland. Tina Rosenberg har også malet to motiver med polarforskerens ekspeditionsskib. Det ene viser Kivioq sejlende mellem isbjerg ved Grønland. På det andet sejler Kivioq under klinten ved Knud Rasmussens Hus.
Kivioq-projektets tovholder Per Makwarth kunne undervejs fortælle, at ideen om at få Knud Rasmussens ekspeditionsskib til Hundested nyder bred opbakning i lokalområdet.

 

Kivioq-søndag på Cafe Proviant - fra venstre billedkunstner Tina Rosenberg, tovholder Per Makwarth og konsulent Michael Nagel
Kivioq-søndag på Cafe Proviant – fra venstre billedkunstner Tina Rosenberg, tovholder Per Makwarth og konsulent Michael Nagel

Efter mødet på Cafe Proviant

Næste milepæl i projektgruppens arbejde bliver indkaldelse til stiftende møde og generalforsamling i foreningen Kivioqs  Venner Hundested i begyndelsen af det nye år.  Omkring et hundrede Halsnæs-borgere har skrevet sig op som kommende medlemmer, støtter eller sponsorer. Det kan vist kun betegnes som en lovende start.
Mødet i Café Proviant blev også bemærket af lokalpressen. Her kan du læse omtalerne i Frederiksborg Amts Avis og i Halsnæs Avis.

 

Frederiksborg Amts Avis 6. december 2017: Fuldt hus til Kivioq-møde
Frederiksborg Amts Avis 6. december 2017: Fuldt hus til Kivioq-møde

 

Halsnæs Avis 5. december 2017: Tina Rosenberg udstiller i Cafe Proviant
Halsnæs Avis 5. december 2017: Tina Rosenberg udstiller i Cafe Proviant

 


Tags


{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>