REFERAT
Til stede: Per Makwarth, Jens Henriksen, Bonnie Jensen, Michael Nagel, Bjørn Haugaard, Carsten Legaard. Afbud grundet sygdom fra Erik Turley. Referent: Carsten Legaard.
1 a Status på medlemstallet dags dato
1b økonomi 1/1 til 31/5
2 Status på fondsansøgning
3 Sponsoraftaler
4 Forberedelse af Halsnæs Avis læserarrangement
5 Eventuelt
1 a Status på medlemstallet dags dato
Per opgjorde medlemstallet til 61.
1b økonomi 1/1 til 31/5
Bjørn Haugaard gjorde kort rede for den økonomiske udvikling fra 1/1-2018 til 31/5-2018. Den økonomiske oversigt har Bjørn efterfølgende rundsendt til alle bestyrelsens medlemmer.
Bestyrelsen besluttede, at foreningen dækker bestyrelsesmedlemmernes og kasserens fortæring ved læserarrangementet (punkt 4).
2 Status på fondsansøgning
Arbejdsgruppen har mødtes en enkelt gang og har fundet emner til en ny ansøgningsrunde. Gruppen har dog også været underdrejet på grund af manglende tid.
Vi afventer nu en status og tidsplan fra Erik, når han er frisk igen.
Michael foreslog, at vi anvender en del af projektstøtten fra Halsnæs Kommunes Visionspulje til at engagere professionel bistand til arbejdet med at kortlægge og matche fondsansøgninger.
Per undersøger om dette er OK i forhold til kommunens tilsagn om støtte.
Bonnie har kendskab til mulige emner og fik grønt lys af bestyrelsen til at sondere.
3 Sponsoraftaler
Siden sidste møde, hvor vi behandlede udkast til sponsorpolitik, har vores revisor bekræftet, at sponsorsejlture har andre fradragsregler og ikke kan “sælges” som en del af en sponsoraftale.
Bestyrelsen besluttede, at vores sponsoraftaler alene bygges op omkring reklameværdi, og at vi helt uafhængigt heraf inviterer sponsorer og andre partnere til sociale events og sejlture uden skattemæssige konsekvenser.
Da flere virksomheder i Hundested har ytret interesse i at sponsere, fremskynder vi vedtagelsen af vores sponsor-politik.
Carsten rundsender udkast i ny bearbejdning til godkendelse.
4 Forberedelse af Halsnæs Avis læserarrangement
Per oplyste, at der var 83 tilmeldte, af dem er 4 i forvejen medlemmer af foreningen. På selve aftenen mødte 80 frem og oplevede en fantastisk god stemning. Alle deltagere fik en A3-folder med hjem.
Umiddelbart efter afslutningen havde tre personer meldt sig ind i vores forening, og det følgende døgn fik de følgeskab af yderligere to.
Vi annoncerede på mødet, at medlem nummer 100 vil blive budt velkommen med en gratis sejltur på Kivioq.
5 Eventuelt
Bestyrelsen aftalte at vi den 22.6. udsender nyhedsbrev med blandt andet referat af Halsnæs Avis læserarrangementet 14.6.
Jens foreslog, at vi får optrykt de to Tina Rosenberg malerier til plakater, der kan sælges for måske 100 kroner pr. styk i Sandfestivalens butik.
Tina har allerede givet tilsagn om at vi må bruge malerierne på denne måde.
Jens og Per indhenter tilbud på plakattryk.
Næste møde
Fredag den 17. august kl. 17.00 i Hillerød hos Advokathuset.